torsdag den 17. november 2011

Motion

Motion er godt - det ved vi.

Men det undrer mig, at når man går forbi et motionscenter, så ser man folk komme kørende i bil, for derefter at gå ind og bruge penge - for at bruge div. maskiner.

NEJ - så hellere den mand, jeg så i morges.
Jeg så ham på afstand løbe med det, jeg troede, var en barnevogn.
Jeg ser ofte nogen - især fædre - motionere med barne/klapvogn - rigtig god ide`, så passer de barn samtidig med at de motionerer.

Men denne her mand viste sig at være på arbejde - for det var skraldemanden, der havde anskaffet sig en vogn, hvorpå han havde plads til flere sække.
Det var et morsomt syn, at se ham spæne hen ad fortovet.

Smart at motionere samtidig med at man tjener penge.