Efterlyses: Knofedt – helst på tube!
Jeg er altså så glad for min hjemmehjælp :-)
Hver 14. dag skal jeg nemlig have ryddet lidt op, så de kan komme til at støvsuge og vaske gulv.
Og det er faktisk ret smart.
Man får ligesom et kærligt spark bagi og bliver mindet om, at tingene ikke nødvendigvis skal ligge præcis dér, hvor man selv synes, de ligger bedst.
For hvis hjemmehjælpen ikke kom, kunne mit rod jo risikere at slå rødder.
Og det ville være lidt upraktisk, når jeg nu bor i en lejlighed og ikke i en botanisk have ;-)
Men...
Der er selvfølgelig et lille – eller rettere et ret stort – MEN.
For hjemmehjælpen må kun tørre vandrette flader af.
De må ikke kravle op på stiger eller gøre den slags halsbrækkende øvelser.
Det forstår jeg sådan set godt.
Der er love, regler og paragraffer, som skal overholdes, og jeg vil da nødig have, at hjemmehjælperen ender på gulvet, mens jeg står ved siden af og råber:
"Det var altså ikke mig, der bad dig kravle derop!"
Problemet er bare, at det giver en gammel kone lidt udfordringer.
For eksempel når jeg skal have fat i noget på den øverste hylde over køkkenskabet.
Det kan godt være lidt af en ekspedition.
Og når jeg så endelig kommer derop, risikerer jeg at sidde fast i et flere måneder gammelt lag af fedt og snavs.
Det er nemlig ikke hjemmehjælpens opgave at fjerne det.
Og jeg må indrømme, at det heller ikke lige er min yndlingsbeskæftigelse.
Der skal knofedt til.
Og det er lige dér, det går galt.
For knofedt kræver muskler.
Og de muskler, jeg engang havde i armene, har åbenbart fået den idé, at de skal gå på pension før mig.
Her i huset – eller boligblokken – har vi heller ingen emhætte.
Vi har et emfang.
Og jeg ved ikke helt, hvad forskellen er i praksis, men jeg kan konstatere, at fedtet i hvert fald har valgt at blive boende.
Det sætter sig.
Det hygger sig.
Det formerer sig muligvis.
Og efter to-tre måneder er det ikke længere bare lidt fedt.
Så er det nærmest en del af inventaret.
Og det samme problem har jeg på badeværelset.
Jeg tror ligefrem, at boligselskabet har hoppet over, hvor gærdet er lavest, da de satte saniteten ind.
Jeg synes næsten, jeg kan mærke, hvor tynd belægningen er i håndvasken.
I hvert fald virker den meget tyndslidt og særdeles god til at samle på kalk og okker.
Og der er tilsyneladende rigeligt af begge dele i rørene.
Men hjemmehjælpen må heller ikke tage kalken og okkeren.
Der må tørres af med en klud.
Og jeg skal nok indrømme, at en klud har sine begrænsninger.
Især over for kalk, der har besluttet sig for at blive boende.
Så igen må den gamle kone i gang med knofedtet.
Og igen er det armene, der protesterer.
De siger nærmest:
"Hvad bilder du dig ind? Vi er pensionister!"
Så nu står jeg tilbage med et spørgsmål, som jeg synes burde være langt nemmere at besvare:
Hvor køber man egentlig knofedt?
Kan man få det på tube?
Findes det som spray?
Eller skal man selv producere det ved at gnide løs, indtil musklerne giver op?
Jeg spørger bare ;-)
For som jeg startede med:
Jeg er altså rigtig glad for min hjemmehjælp :-)
De kommer og hjælper med det, de må hjælpe med, og det er jeg oprigtigt taknemmelig for.
Det er bare lidt pudsigt, at der findes ting, som bliver rene med en støvsuger og en gulvklud – og andre ting, der kræver en gammel kone, to dårlige arme og en portion knofedt.
Så hvis nogen finder en forhandler af godt, gammeldags knofedt, må I meget gerne råbe det ud fra Speakers´ Corner ;-)
Jeg har nemlig en øverste køkkenhylde, der trænger til en kærlig omgang.
Og mine muskler har allerede meldt sig syge ;-)
