Politik

Vil man beholde sit gode humør, så skal man ikke snakke politik med andre end dem, man er enige med.

Hold da op - hvor det kan trække tænder ud!

Som ofte nævnt, er det vrede, der på sigt sætter sig som sygdomme, så set ud fra det, så har politikerne vist meget på samvittigheden.

Det er jo ikke sjældent, at det er alt deres "børnehavesnak", der kan få folk til at toppes som to kamphaner.


Måske skulle I kære politiker prøve at tænke lidt over, hvad I udsætter folket for!

Når jeg bliver en sur gammel mokke – og tænker mig til noget, der ikke passer

Det er ganske forfærdeligt, når man pludselig ser sig selv som en sur gammel mokke.

Jeg skælder ud over alting.

Det kræver handling fra min side. Jeg må finde ud af, hvor dette onde kommer fra, for almindeligvis er jeg glad og positiv – men lige nu er det hele en by i Rusland.

Den første betingelse for at ændre noget er, at man er bevidst om, at noget skal ændres.

DET ER JEG.

Så, gamle sure mokke – på med vanten!

Det gamle indlæg

Ovenstående skrev jeg i 2012, da jeg endnu var helt grøn og totalt ukendt med det at skrive en blog.

Indlægget får lov til at blive stående. Det minder mig om, hvor langt jeg faktisk er kommet siden dengang – og ikke mindst om, hvor langt jeg er kommet efter mit hjertestop for 14 år siden, som desværre gav mig en mindre hjerneskade.

Jeg har trænet hårdt, og jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at skrive. Der er stadig meget at lære om det at skrive en blog, men jeg kan i det mindste se en forskel, når jeg læser mine gamle indlæg.

Da jeg for nylig genså det gamle indlæg, tænkte jeg:

Hvorfor var jeg egentlig en gammel mokke den dag?

Det har jeg ingen anelse om.

Jeg skrev ikke om det, og min hukommelse hjælper mig bestemt ikke med at finde svaret.

Men jeg kan til gengæld fortælle, hvorfor jeg er en sur gammel mokke i dag!

Jeg tænker mig til problemer

Jeg har en meget irriterende uvane.

Jeg drager alt for hurtigt konklusioner om andre menneskers adfærd.

Det gælder også min egen familie.

Jeg kan opleve noget, nogen siger eller gør, og så går min hjerne straks i gang med at finde en forklaring.

Og den forklaring er ikke nødvendigvis særlig positiv.

Det er ikke, fordi jeg ønsker at være sensationslysten eller skabe drama. Tværtimod piner det mig rigtig meget.

For når først tankerne er sat i gang, kan mit liv nærmest gå i stå, mens jeg går rundt og tænker over dem.

Sådan var det også i dag.

Jeg havde nærmest lavet min egen lille konspirationsteori inde i hovedet. Jeg blev både sur og irriteret og nåede at bruge flere timer på at tænke dumme tanker.

Og så viste det sig, at virkeligheden var en helt anden.

Faktisk var det en rigtig fin ting, der var sket.

Jeg havde bare fået det hele drejet helt forkert inde i mit hoved.

Det er svært at slippe tankerne

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg bare fremover vil lade være med at drage forhastede konklusioner.

Så enkelt er det desværre ikke.

Min erhvervede hjerneskade har sandsynligvis også en del af skylden.

Når først min hjerne har fået en tanke ind, kan den have svært ved at slippe den igen. Tanken drejer rundt og rundt i hovedet, i stedet for at smutte ud, så nye og sundere tanker kan få plads.

Og det er dér, jeg skal være opmærksom.

For måske er det ikke altid det, der sker omkring mig, jeg skal forsøge at ændre.

Måske skal jeg først og fremmest øve mig i at spørge mig selv:

Ved jeg egentlig, at det er sådan – eller er det bare noget, jeg har tænkt mig til?

Det spørgsmål kunne jeg godt have brugt nogle timer tidligere i dag.

Så jeg er måske stadig en sur gammel mokke en gang imellem.

Men jeg er i det mindste blevet bedre til at opdage det.

Og det er vel egentlig et meget godt sted at begynde.

Hold på hat og briller – og dit vejr! 🤧

Hold på hat og briller – og ikke mindst dit vejr – når nogen nyser i din nærhed.

For vidste du, at man har målt et nys til en hastighed på omkring 150 km/t?

150 km/t!

Det er jo ikke bare et lille atjuuu.

Det er nærmest en raketopsendelse fra næsen! 🚀

Og det bliver faktisk endnu mere interessant – det, der kommer ud med nys og host, kan sprede sig flere meter væk.

Så hvis du står lige i nærheden, kan det være en god idé at holde lidt afstand.

Eller måske bare tage benene på nakken. 😂

Det er jo heller ikke så mærkeligt, at vi går rundt og snøfter, hoster og pudser næse, når man tænker på, hvor effektivt sådan et nys egentlig er.

Så hvis det er dig, der er forkølet, så dæmp lige for "vind og vand" og husk at holde dig for munden, når du hoster eller nyser.

Det er en lille ting.

Men en ret god ting.

---

En gammel tekst fra 2012

Min gamle tekst her fra 2012 er vist stadig gyldig.

Ja, faktisk så gyldig, at jeg næsten blev lidt overrasket, da jeg læste den igen.

Ikke mindst nu, hvor vi går ind i efteråret, hvor forkølelser og influenza begynder at liste rundt og hilse på.

Jeg møder nemlig ofte en person, der bare hoster ud i luften.

Og jeg mener bare hoster.

Der er ikke noget med en hånd foran munden eller en albue i vejen.

Næh nej.

Bare:

HOST!

Lige ud i luften.

Og nogle gange både højt og flere gange.

Det er altså ikke så sjovt at stå lige ved siden af.

For når man så tænker på det, jeg skrev i starten – at sådan noget kan sprede sig flere meter – så får man næsten lyst til at finde et usynligt skjold frem.

Puuu ha! 😳

---

Dengang jeg blev bange for gelændere

Da jeg læste mit gamle indlæg igen, kom jeg til at tænke på et hygiejnekursus, jeg var på i mine unge dage.

Vi så en film, hvor man fulgte bakteriernes gang på et hospital.

Og hold da op!

Den film var effektiv.

Bakterien startede sin rejse på et gelænder, da en forkølet person lagde sin hånd på det.

Lige efter kom en anden person og rørte ved præcis det samme sted.

Og så var vi i gang.

Pludselig var der to personer, der gik ind på hospitalet med bakterier på hænderne.

Derefter fulgte man bakteriernes videre færd.

For alt, hvad personerne rørte ved, blev vist med en slags farve, så man kunne se, hvor bakterierne bevægede sig hen.

Gelænder.

Dørhåndtag.

Borde.

Stole.

Alt muligt.

Og jeg kan godt fortælle jer, at hele klassen næsten ikke turde røre ved noget bagefter.

Vi var vist lige ved at blive en lille smule paranoide.

"Har du rørt ved det gelænder?"

"Ja."

"Så holder jeg mig altså væk!"

😂

Jeg tror faktisk, vi gik rundt og kiggede mistænksomt på alle dørhåndtag resten af dagen.

---

Men filmen havde en pointe

Selvom filmen gjorde os lidt hysteriske, så var budskabet faktisk rigtig godt.

Vask hænderne.

Især når man er på et hospital, hvor man møder syge mennesker, som måske har et lavt immunforsvar.

Det er jo ikke ligefrem dem, vi skal komme slæbende med vores forkølelse til.

Men egentlig gælder det jo også alle andre steder.

Vi rører ved gelændere, dørhåndtag, indkøbsvogne, betalingsterminaler og alt muligt andet i løbet af en dag.

Og bagefter rører vi måske ved vores ansigt.

Næsen.

Munden.

Øjnene.

Ja, vi er faktisk ret gode til at hjælpe bakterierne rundt.

Nærmest som små gratis taxaer. 😬

Så håndvask er bestemt ikke en dum idé.

---

Og så er der det med at hoste...

Det er altså også vigtigt, at vi holder os for munden, når vi hoster eller nyser.

Ikke kun for vores egen skyld.

Men også for alle dem omkring os.

For selvom det kan føles som en lille og ubetydelig ting at holde en hånd eller – endnu bedre – albuen for munden, så kan det måske betyde, at personen ved siden af slipper for nogle dage med snotpapir, hostesaft og en næse, der føles som om den er blevet slebet med sandpapir.

Og det ønsker vi jo ikke for hinanden.

Så næste gang du mærker et nys på vej, så tænk lige på de 150 km/t.

Hold på hat og briller!

Og hold dig for munden.

Så:

Nys med omtanke. Host med omtanke. Og vask de hænder!

Det er faktisk ret god stil.

Og måske slipper vi andre for at gå rundt og være lidt paranoide over for gelændere igen. 😉

Hundeluftere

Hundeluftere er da nogle dejlige og fornuftige mennesker - som regel.

Jeg er også almindeligvis god til "at vende pandekager" - altså at se tingene fra flere sider, MEN, der er alligevel noget, som jeg ikke finder undskyldning for.

Bl.a. at se en ellers nydelig dame lufte sine 2 store hunde på en kirkegård - det er altså for meget for mig.

Mange hænger deres moral på knagen i entreen, når de går hjemmefra.

Kære opfinder - magisk kugle ønskes

Kære opfinder.

 Kan du ikke opfinde en magisk kugle - en støvsamlerkugle?

Vi ved at støv samler sig i hjørner - under senge - på TVskærme o.s.v.

Tænk, hvis man kunne nøjes med at danse rundt i lejligheden eller huset - så støv og nullermænd flyver rundt - for derefter på magisk vis at suges ind på kuglen, som så blot efterfølgende skal tørres af.

Den skal selvfølgelig ikke være farlig - uha - men stå som et smukt interiøre i stuen.

Ih, hvor ku` det være dæjli......

Det stakkels juletræ

Åh, det stakkels juletræ!

Det er knap nok fældet og pyntet - før det smides ud igen.

Hvad med alt det dejlige julepynt, der lige akkurat bliver luftet en dag eller to?
Tænk på den tid, der blev lagt i hvert et flettet hjerte, måske endda lavet af dine egne børn!
Nyd det dog!

Min hel personlige mening er, at det er pjattet at fælde et træ - en levende plante - bare for, at det for traditionens skyld skal stå i stuen juleaften.

Nyd dog træet og dets pynt - i en uge eller to - det lyser da op i de første lidt mørke og triste dage i januar.

Selvfølgelig kan man da jage nisserne ned i julekasserne - de har måske været fremme hele december og trænger til ro oven på alle drillerierne.
Lad englene få overtaget - det giver en herlig fred i huset.

Planlægning

Der skal virkelig planlægning til, hvis man skal nå alt det, man gerne vil.

Men det kan være farligt at skrive alle opgaver op.
Jeg ved det - jeg har prøvet det.

Det er nemlig sådan, at hvis man begynder at sætte tid på opgaverne, finder man ud af, at man vist skal have lavet en aftale med Sct. Peter om at få lagt adskillige år oven i de allerede vedtagne

...... og ........ det er vist ikke så let!

Mad - mad - mad .........

Hvor er vi mennesker underlige og nok lidt grådige.
Vi slæber mad og drikke hjem i poser og tasker, for nu skal der rigtig hygges.

Vi skal have noget af alt det, der ifølge traditionerne hører Jul og Nytår til.
Forretningerne hjælper godt til med deres reklamer og bugnende hylder.
Vi glemmer bare en ting - der kan jo ikke være ti gange så meget mad i vore maver, end der plejer at være.

Hvad får vi så ud af det?

Jo - vores pung og mave kommer på overarbejde - den ene for at blive fyldt op igen - den anden for at blive tømt.

Vi får problemer med at finde plads i køleskab og fryser til alle resterne.
Så vi må jo lige spise lidt mere de næste dage - for vi må ikke smide ud - så må vi tage vægtproblemerne i næste måned.

Det mest trælse er nok, at alt det mad-overflod ikke betaler regningerne, der vælter ind i januar.

MEN ............ vi sulter ikke resten af måneden - det er da altid noget.

Godt Nytår!