Toiletpapir

Ufattelig den udvikling der er sket i de seneste 100 år.

Når man siger disse ord, tænker vi ofte i biler, fly og elektroniske ting.

Men, sådan noget som toiletpapir på ruller, har vi altså ikke altid haft.
Underligt at tænke sig, for vi har dog altid gået på toilet - vil jeg da tro ;-)

Det er ikke for det - jeg er da opvokset med at bruge avispapir.
Hvis man var heldig at sidde i fred og ro, kunne man nå at læse avisen, inden man brugte den i sidste ende.

Er vi naive og godtroende?

Er vi naive og godtroende, når vi bare uden videre sætter os ind i en bus eller et tog for at lade os transportere gennem det ganske land?
Ofte foregår dette med utrolig høj fart på landeveje, motorveje og skinner.

Egentlig lægger vi vort liv i hænderne på helt ukendte mennesker.

Underligt - ikke?

Jo, men det er åbenbart noget, vi har gjort siden midten af det 18. århundrede - og sikkert fortsætter med.

"EN AF OS"

Hvad står "EN AF OS" for?

Jo, jeg opdagede det forleden.

Det er en organisation, der vil fortælle os, at det skal være slut med at diskriminere og udelukke psykisk syge mennesker.

Jamen, ved vi da ikke det???

Julegaver

TÆNK, hvor ville det lette på julestresset, hvis alle voksne selv købte sine julegaver!


Fordelene er her:

Man får det man ønsker sig.
Man får ikke 2 ens gaver
Man kan nøjes med at købe det, man har råd til.

Man skal ikke løbe i flere forretninger for at få en bestemt gave til andre.
Man er fri for at vride hjernen for at finde gaver til den aftalte prisniveau.

Man er fri for at stå i kø for at bytte gaver mellem Jul og Nytår.


Man vælger selv, om det skal pakkes ind i avispapir med snor omkring - eller i det smukkeste gavepapir med silkebånd.

På kortet skrives:
Til mor fra Julemanden

Motion

Motion er godt - det ved vi.

Men det undrer mig, at når man går forbi et motionscenter, så ser man folk komme kørende i bil, for derefter at gå ind og bruge penge - for at bruge div. maskiner.

NEJ - så hellere den mand, jeg så i morges.
Jeg så ham på afstand løbe med det, jeg troede, var en barnevogn.
Jeg ser ofte nogen - især fædre - motionere med barne/klapvogn - rigtig god ide`, så passer de barn samtidig med at de motionerer.

Men denne her mand viste sig at være på arbejde - for det var skraldemanden, der havde anskaffet sig en vogn, hvorpå han havde plads til flere sække.
Det var et morsomt syn, at se ham spæne hen ad fortovet.

Smart at motionere samtidig med at man tjener penge.

Samtalekultur

Tre mand står ved et stoppested og venter på bussen - men ikke en af dem siger et eneste ord til de to andre.

Gad vide om ikke alle tre - eller måske bare to af dem - går hjem og chatter med folk fra hele verden .......

Det er da en underlig samtalekultur vi har!

Pinocchio - med den lange næse

TÆNK - hvis vi alle var udstyrede med en Pinocchio-næse!

Så ville alle vide, hvem der går rundt og lyver.

UPS - der bliver nok et kæmpe pladsproblem visse steder - men det kan vel give en masse nye arbejdspladser.

Gad vide, hvordan der ville se ud på Christiansborg? 

De siger i hvert fald ikke altid, hvad de mener - de er bundne af partigrundlag o.s.v., men er det ikke at lyve - jeg spørger bare?

Det er da ret irriterende at blive løjet for - nogle gange lige op i ansigtet.

Jeg kan da ikke sige mig fri for at bruge en hvid løgn en gang imellem, der er jo ting, som det er bedst ikke at sige, og så kan en bette hvid en vist ikke skade - tværtimod.

Men selv om løgnen er hvid, kan den give mig dårlig samvittighed.

Jeg ved, at den dårlige samvittighed er mega tung - den føles som tunge abekatte på skuldrene.

Men når det kommer til en løgn med store konsekvenser for andre, da ville en Pinocchionæse være på sin plads. 

Altså afsløring i "gerningsøjeblikket".

Hvorfor skal vi have manualer på 17 sprog?

Hvad er meningen?

Hvorfor skal jeg have vejledninger på 17 forskellige sprog - bare fordi jeg får et nyt køle/fryseskab?

Det ville da være nok, hvis den forretning hvor man køber varen, har dem!
Ekspedienten kan så ved kassen spørge:
"På hvilket sprog ønskes vejledningen?"


Voilà ......... sikke meget man kan spare!

Micro bogstaver

Ganske vist døjer jeg lidt med at læse telefonbogen - og må af og til hente en læsebrille - men det er da til at leve med.

MEN - den oplevelse, jeg fik ved at skulle læse - et på andebrystpakningens forslag til tilberedning - har virkelig rystet mig.

Bogstaver og tal var så små, at selv briller og lup knap kunne gøre det læseligt.
Jeg tænker her på dem, der ser endnu dårligere end jeg selv.

Er meningen den, at det er bedst IKKE at kunne læse det - eller er det, der bliver skrevet, bare lige meget?

I takt med at jeg bliver ældre finder jeg mere og mere ud af, at vi er en race, som fabrikanterne ikke tænker på.

Det er ikke kun de små bogstaver og tal!

Det er også dato-anvisninger, som tit bare er trykt ind i f.eks. sodavandsflaskerne - det er næsten umuligt at se, for der er ingen farve eller noget på - det går bare ud i et.

Problemet for os ældre er også at åbne f.eks. det, der skulle være en genluknings-pålægs-pakke. Det er ikke ret tit, at den bliver åbnet rigtigt, for ofte tager jeg i irritation en spids kniv frem, og så får den hele armen.

Jeg ved godt, at alting er sværere at åbne end førhen. 

I butikkerne får jeg at vide, at f.eks. låget på skiveskåret ost, skal sidde så fast på æsken, at man ikke bare lige kan bytte rundt på lågnene, så man får en dyrere ost til færre penge. Jeg må sige, at jeg blev rystet over denne oplysning - kan kunderne virkelig finde på det - jeg er altså naiv. 

Ladyposer og Tampax

Det er altså ikke sjovt at skulle putte brugte trusseindlæg og tampax i håndtasken - bare fordi der ikke er tænkt på damernes behov - sæt dog toiletspand eller Ladyposer op.
Vi må jo ikke putte tingene direkte i toilettet.

Hjælp os dog!

Det minder mig om min pure ungdom, da jeg lærte at bruge en dameting - nemlig: Tampax.

For dem der ikke ved, hvad Tampax består af, kan jeg fortælle, at der ihvertfald er et ret stabilt paprør, som beskyttelse for selve det, der skal bruges.

I byen med fine toiletter, var der ikke problemer, når dette paprør røg med ud med toiletvandet.

Anderledes var det på landet, hvor jeg boede.

Ganske vist havde vi fået toilet ind i selve huset med træk og slip, men vi havde en septiktank ude i gården, hvor bl.a. toiletspildevandet løb i. 

En dag, hvor jeg kom hjem fra arbejde stod min far og rensede ovennævnte septiktank - der var åbenbart noget der var stoppet til.

Ja, det var der - og det gik ikke stille for sig, da min far opdagede, at det var sådan et Tampax-paprør, der havde sat sig på tværs i røret og forårsaget en større forstoppelse af disse. 

UPSEDASSE - sikke en ballade.

Jeg undskyldte rigtig mange gange og lovede at sætte en spand op ude på toilettet - og selv tømme posen på rette sted. 

Handicaptoiletter

Er handicaptoiletter KUN for handicappede?

Min logiske tankegang siger mig, at det er en oplysning for handicappede, at her er der plads til kørestol og hjælpere.

Så sent som i dag, har jeg set folk stå i kø til toiletter - og der var ledig på handicaptoilettet.

Jeg håber så sandelig ikke, at det er mig, der er noget i vejen med - for jeg bruger dem hyppigt.

For nogle år siden havde jeg en mærkelig oplevelse på Rigshospitalet omkring handicaptoilettet.

Vi var 4 personer, der i hast skulle komme til Riget - vi havde kørt langt og uden stop, så det første jeg skulle, var at nå et toilet inden det gik galt.

Til min store lettelse stod der "Handicaptoilet" lige inden for indgangsdørene, og der var ledig.

Hurtigt fik jeg ordnet det, jeg skulle, men til min store overraskelse stod der en meget fornærmet mand uden for døren og skældte mig ud for at bruge handicaptoilettet, når jeg nu kunne spæne så hurtigt. 

Han skulle ikke derind - han sad blot daglig og ventede på at nogen, der kunne gå almindelig, ikke brugte det.

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde tid til at tage en snak med ham. Jeg kunne have fortalt ham, at hvis ikke jeg havde brugt det netop på det tidspunkt, kunne situationen være blevet temmelig ubehagelig for mig, for jeg havde ikke lige skiftetøj med i tasken. 

Nåh, men PYT - jeg bruger stadig handicaptoilettet, hvis der altså ikke er handicappede i nærheden.

Hykleri

Hvad er hykleri?

Er det, når man synes, at alle skal have hjælp på den ene eller den anden måde, men man ikke selv vil hjælpe med at hjælpe - og slet ikke i sit eget nabolag?

Valgkampene flyder over med løfter om hjælp til alle - både onde og gode - rige og fattige - de raske og de syge o.s.v. o.s.v. 

De lytter til folket, som bare forlanger, at det er staten, der skal betale det hele.

Javel, men er der ikke nok, der skal betales i forvejen? Hospitaler, skoler, veje og tusind andre ting, som er vigtige - ikke mindst forsvaret?

Hvis man virkelig synes og råber op om, at alle skal have nærværende hjælp, så synes jeg i min naivitet, at så kunne man begynde at tage en fremmed, en hjemløs, en syg ind i sit eget hus. 

Eller kan man bare forlange og forlange at andre skal betale, og man bare selv sidder og råhygger bag lukkede døre?

Jeg vil ikke prale - jeg gør det jo ikke selv, men jeg forlanger så heller ikke at staten bare skal betale alt til alle. 

Jeg er også en hykler, for jeg vil jo gerne at alle har det godt - bare ikke inden for mine døre og for mine penge. Jeg har jo nok i mig og min familie.

Hykleri!

Niels Hausgaards eviggyldige vise om Atomkraft er vist meget rammende for ordet hykleri.

 Vi tager den lige på rigsdansk:

Vi var fire stykker samlet om en øl på købmandens lager,
vi sidder tit derinde, når det er regn, og det er koldt.
Nu i går kom købmanden, stor i slaget og gav kager,
de var lidt for gamle, han havde ikke kunnet få dem solgt.
Snakken var om vi skulle have atomkraft eller hvad,
og det mente vi ikke der kan være tvivl om at vi skal.
Men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt
eller Fyn henne i den østre ende.
For at have det her ved os,
nej, det vil vi godt nok ikke.
Det vil også bare komme til at ligge i vejen.


Men ordet "Atomkraft" kan skiftes ud med mange andre ord og tillægges samme betydning.
F.eks. mennesker af forskellige slags - det være sig syge, hjemløse, fremmede eller bare mennesker, der er lidt i vejen.

PUHA - ikke rart at kigge ind i sig selv - måske skulle vi gøre det lidt oftere!

N E J - muligheden for en forhandling.

Hvorfor er ordet: NEJ ikke mere et NEJ?

Så vidt jeg kan høre rundt omkring - så er nutidens NEJ en mulighed for en forhandling - i hvert fald en dialog.

Hvorfor har vi så ordet?

Der må da være et ord, der ikke er til diskussion.


Hvis ikke - så synes jeg, vi skal udskifte ordet: NEJ med MÅSKE.

Jeg husker bestemt tiden med små børn, hvor et NEJ blev ændret for husfredens skyld!

Jeg synes dog, at ordet efterhånden er blevet meget trævlet, og det er synd.

Tænker man endnu længere tilbage i tiden, da var et ord et ord!

Man gav hinanden hånd på, at ordet var det, som man kunne regne med.

Det var en æressag.

Men - en pandekage har altså 2 sider, uanset hvor tynd den er!

Så jeg vil da gerne beholde ide`en om at kunne skifte mening - altså lade ordet NEJ - blive til et JA - eller ihvertfald til en forhandling.

Verden er jo ikke bare sort og hvid - der er masser af grålige toner ind imellem, og de kan forhandles.

Karrusellen kører stadig – livet, hjernen og alle de kasser

Livet kan nogle gange føles som en karruseltur, hvor man af og til bliver både svimmel og rundtosset.

Har man fundet den forkerte forlystelsespark – eller bare den forkerte karrusel?

Det er så let at sige, at man bare skal tage livet let, fordi man alligevel ikke kommer levende fra det.

De tre linjer skrev jeg i 2011, da jeg var total blog-begynder. Og de kunne lige så godt være skrevet af mig i dag.

For bedst som man tror, at nu kører det endelig i den rigtige retning, bliver der pludselig vendt op og ned på det hele.

Gennem snak med læger og psykologer syntes jeg faktisk, at jeg var kommet ind på den vej, der skulle få samling på både mine rundtossede tanker og mine fysisk forvirrende systemer.

Men nej.

Det startede ellers fint nok.

Jeg begyndte beslutsomt at samle mine ting sammen i grupper. Min erhvervede hjerneskade efter et hjertestop havde i omkring 14 år lavet nye systemer konstant.

Nu skulle der være orden i sagerne.

Jeg samlede for eksempel alt mit garn.

Det blev fundet fem-seks forskellige steder.

Jeg satte mærkater på her og der, så jeg kunne finde det igen og forhåbentlig undgå at fortsætte min trang til hele tiden at opfinde nye systemer.

Og langsomt begyndte jeg faktisk at kunne slappe lidt mere af.

Jeg kunne se, at de gode råd, jeg havde fået fra psykologen, faktisk hjalp mig.

Ganske vist langsomt.

Men det gør ikke noget, at det går langsomt – bare det ikke går i stå!

Men så kom min mors gamle ordsprog frem igen:

„Der kommer altid en mand i vejen med en slæde.“

Ja, det skal jeg lige love for.

Her kunne jeg godt genkalde mig barndommens ture i karrusellen.

For når noget pludselig skifter retning for mig, bliver jeg både svimmel og rundtosset i et stykke tid. Hjernen skal lige samle sig igen.

Og så må man op på hesten igen.

Alt det, der lige så langsomt var begyndt at vokse frem, må nu sættes på pause på grund af udefrakommende hasteting.

Mit hjem, som langsomt var blevet mere og mere overskueligt, fordi de fleste ting havde fundet en fast og fælles plads, kan nu igen ses med papkasser og diverse arvegods stående i alle hjørner.

Og nej – de ting kom ikke bare listende ind som en pladstyv om natten.

Jeg havde selv åbnet døren for dem.

Ganske vist kun for en kortere tid.

Det var den eneste mulighed, jeg havde for at hjælpe mine børn i en akut pladsmangel. Et hus skulle ryddes, og der var ikke tid til sortering på stedet.

Så her bliver der nok sorteringsfest de næste mange måneder. ;-)

Det er fint.

Jeg kan snildt leve med kasser i hvert eneste hjørne igen, selv om karruselturen lige blev genoplevet.

For sådan er livet åbenbart.

Man tror, man har fundet den rigtige karrusel.

Så drejer den pludselig en anden vej.

Man bliver lidt svimmel.

Samler hjernen op.

Og prøver igen.

Mellem himmel og jord

En flyvetur mellem himmel og jord er fantastisk.

Man føler sig lidt ydmyg over dette mærkelige fænomen: at man pludselig kan se verden i fugleperspektiv.

Man føler sig også ydmyg over, at himlen er så nær – og dog så langt væk. Det er egentlig en underlig følelse.

Himlen er jo uendelig!

Denne lille tekst skrev jeg i 2011. Det var dengang, jeg åbenbart troede, at en blogtekst sagtens kunne bestå af fire-fem linjer. Det kan den sikkert også, men jeg har siden fundet ud af, at jeg åbenbart har meget mere at sige om en flyvetur.

For når jeg læser de gamle linjer i dag, kan jeg faktisk godt lide dem. De var korte, men de var mine inderste og temmelig ydmyge tanker om det at flyve.

Jeg tænker, at det må have været en tur til udlandet. Min dagligdag byder ikke ligefrem på flyveture både først og sidst, så når jeg endelig kommer op i luften, er det nok svært at lade være med at filosofere lidt.

Og jeg husker faktisk, at flyet var meget mindre indvendigt, end jeg havde forestillet mig.

Det var sådan set fint nok, da vi stod på jorden.

Men da flyet kom op i luften, begyndte jeg at tænke over, hvor utrolig lidt der egentlig er under ens numse.

På jorden er der jo gulv.

I luften er der... ja, luft.

Det er en detalje, man måske ikke behøver tænke alt for længe over, når man sidder i et fly.

Men det fascinerende er selvfølgelig at kigge ud af vinduet.

At komme op over skyerne og pludselig kun kunne se det blå.

Blå.

Blå.

Blå.

Uendeligt blåt for vores øjne.

Og så kommer de lidt mærkelige tanker.

Jeg tænker tit på, om der er masser af liv deroppe over skyerne, som vi bare ikke kan se. Ikke nødvendigvis små grønne mænd eller engle med travlt på arbejde – men måske noget, vi endnu ikke ved noget om.

Det er måske også noget af det, jeg godt kan lide ved at flyve.

Man kommer lidt væk fra det hele.

Man kan kigge ned på jorden, som pludselig ser helt anderledes ud, og op på himlen, som pludselig føles tættere på.

Og så sidder man der midt imellem.

Mellem himmel og jord.

Det er blevet til flere flyveture med årene, og hver gang ender mine tanker på en eller anden måde samme sted:

På himlen.

På jorden.

På hvor mærkeligt det egentlig er, at vi kan flyve rundt deroppe.

Og selvfølgelig på alt det, der befinder sig mellem himmel og jord.

Det er måske ikke så tosset endda at bruge en flyvetur på at filosofere lidt.

Også selv om man sidder og holder godt fast i armlænet imens.