For vidste du, at man har målt et nys til en hastighed på omkring 150 km/t?
150 km/t!
Det er jo ikke bare et lille atjuuu.
Det er nærmest en raketopsendelse fra næsen! 🚀
Og det bliver faktisk endnu mere interessant – det, der kommer ud med nys og host, kan sprede sig flere meter væk.
Så hvis du står lige i nærheden, kan det være en god idé at holde lidt afstand.
Eller måske bare tage benene på nakken. 😂
Det er jo heller ikke så mærkeligt, at vi går rundt og snøfter, hoster og pudser næse, når man tænker på, hvor effektivt sådan et nys egentlig er.
Så hvis det er dig, der er forkølet, så dæmp lige for "vind og vand" og husk at holde dig for munden, når du hoster eller nyser.
Det er en lille ting.
Men en ret god ting.
En gammel tekst fra 2012
Min gamle tekst her fra 2012 er vist stadig gyldig.
Ja, faktisk så gyldig, at jeg næsten blev lidt overrasket, da jeg læste den igen.
Ikke mindst nu, hvor vi går ind i efteråret, hvor forkølelser og influenza begynder at liste rundt og hilse på.
Jeg møder nemlig ofte en person, der bare hoster ud i luften.
Og jeg mener bare hoster.
Der er ikke noget med en hånd foran munden eller en albue i vejen.
Næh nej.
Bare:
HOST!
Lige ud i luften.
Og nogle gange både højt og flere gange.
Det er altså ikke så sjovt at stå lige ved siden af.
For når man så tænker på det, jeg skrev i starten – at sådan noget kan sprede sig flere meter – så får man næsten lyst til at finde et usynligt skjold frem.
Puuu ha! 😳
Dengang jeg blev bange for gelændere
Da jeg læste mit gamle indlæg igen, kom jeg til at tænke på et hygiejnekursus, jeg var på i mine unge dage.
Vi så en film, hvor man fulgte bakteriernes gang på et hospital.
Og hold da op!
Den film var effektiv.
Bakterien startede sin rejse på et gelænder, da en forkølet person lagde sin hånd på det.
Lige efter kom en anden person og rørte ved præcis det samme sted.
Og så var vi i gang.
Pludselig var der to personer, der gik ind på hospitalet med bakterier på hænderne.
Derefter fulgte man bakteriernes videre færd.
For alt, hvad personerne rørte ved, blev vist med en slags farve, så man kunne se, hvor bakterierne bevægede sig hen.
Gelænder.
Dørhåndtag.
Borde.
Stole.
Alt muligt.
Og jeg kan godt fortælle jer, at hele klassen næsten ikke turde røre ved noget bagefter.
Vi var vist lige ved at blive en lille smule paranoide.
"Har du rørt ved det gelænder?"
"Ja."
"Så holder jeg mig altså væk!"
😂
Jeg tror faktisk, vi gik rundt og kiggede mistænksomt på alle dørhåndtag resten af dagen.
Men filmen havde en pointe
Selvom filmen gjorde os lidt hysteriske, så var budskabet faktisk rigtig godt.
Vask hænderne.
Især når man er på et hospital, hvor man møder syge mennesker, som måske har et lavt immunforsvar.
Det er jo ikke ligefrem dem, vi skal komme slæbende med vores forkølelse til.
Men egentlig gælder det jo også alle andre steder.
Vi rører ved gelændere, dørhåndtag, indkøbsvogne, betalingsterminaler og alt muligt andet i løbet af en dag.
Og bagefter rører vi måske ved vores ansigt.
Næsen.
Munden.
Øjnene.
Ja, vi er faktisk ret gode til at hjælpe bakterierne rundt.
Nærmest som små gratis taxaer. 😬
Så håndvask er bestemt ikke en dum idé.
Og så er der det med at hoste...
Det er altså også vigtigt, at vi holder os for munden, når vi hoster eller nyser.
Ikke kun for vores egen skyld.
Men også for alle dem omkring os.
For selvom det kan føles som en lille og ubetydelig ting at holde en hånd eller – endnu bedre – albuen for munden, så kan det måske betyde, at personen ved siden af slipper for nogle dage med snotpapir, hostesaft og en næse, der føles som om den er blevet slebet med sandpapir.
Og det ønsker vi jo ikke for hinanden.
Så næste gang du mærker et nys på vej, så tænk lige på de 150 km/t.
Hold på hat og briller!
Og hold dig for munden.
Så:
Nys med omtanke. Host med omtanke. Og vask de hænder!
Det er faktisk ret god stil.
Og måske slipper vi andre for at gå rundt og være lidt paranoide over for gelændere igen. 😉
