Hvor mange biler kan der være i en bybus? 🚌🚗

Hvor mange biler kan der være i en bybus? 🚌🚗

En lun morgen på altanen – før telefonen begynder at ringe – er en dejlig måde at starte dagen på.

Byen begynder langsomt at vågne.

Kaffekopperne fyldes. Fuglene larmer. Og bilerne... holder i kø - kø - kø.

Bybusserne forsøger imens tappert at overholde fartplanen. Nogle gange med passagerer. Andre gange med så få, at man næsten får lyst til at vinke undskyldende til chaufføren.

Og så begynder jeg at tænke:

Hvor mange biler kan der egentlig være i en bybus?

Nu er jeg ikke matematiker, men hvis der kan sidde omkring 30 mennesker i en bus, og der sidder én person i hver bil i køen, så kunne én bus jo potentielt erstatte en hel lille parade af biler.

Men nej.

Vi vil åbenbart hellere sidde alene i vores bil.

Helst i en kø, der står fuldstændig stille.

Her har man så god tid til at pille næse, tjekke telefonen, stirre tomt ud i luften og overveje livets store spørgsmål:

Hvorfor tog jeg ikke bussen?

Det er jo egentlig et ret godt spørgsmål.

For i bussen kan man læne sig tilbage. Man kan kigge ud ad vinduet. Man kan høre musik, læse lidt eller bare lade være med at foretage sig noget som helst.

Og imens sidder buschaufføren faktisk og laver noget nyttigt: Han transporterer mennesker.

I stedet for at være endnu et køretøj i en lang række af køretøjer, der alle sammen forsøger at komme frem til præcis det samme sted – på præcis samme tid.

Men HVORFOR tager vi bilen?

Det spørgsmål tumler jeg ofte med.

For hvis vi gerne vil have færre biler på vejene, så virker det lidt besynderligt, at løsningen nogle steder er:

Færre busafgange.

Der er ikke så mange passagerer i busserne, siger man.

Nej.

Men hvis bussen kun kommer, når man næsten har glemt, at den eksisterer, så er det måske heller ikke så mærkeligt?

Hvis der går en time mellem busserne i et bybuskvarter, skal man være både meget tålmodig og meget optimistisk for at vælge offentlig transport.

Hvis man derimod ved, at der kommer en bus om 10-15 minutter, bliver det pludselig meget lettere at tænke:

"Nå ja, jeg tager da bare bussen."

Flere afgange giver flere passagerer.

Eller måske er det bare min naive logik?

Bussen har faktisk en ret god udsigt

Og så er der en lille bonus, som man ikke får med fra førersædet i bilen.

Man sidder ofte lidt højere i en bus.

Det betyder, at man kan kigge ind i folks haver.

Og det er jo næsten underholdning.

Man kan fundere over, hvorfor naboen har 14 havestole, men kun én gæst.

Man kan spekulere på, om den person, der styrter ud ad døren med en kaffekop i hånden, er glad, stresset eller bare er blevet vækket fem minutter for sent.

Man kan se på parcelhuskvarteret og tænke:

Er folk lykkelige her?

Har de travlt?

Hvorfor har alle så flotte hække?

Det er jo næsten en lille udflugt.

Og helt gratis.

Så måske skulle vi prøve noget andet?

Måske skulle vi ikke kun kigge på, hvor mange mennesker der lige nu tager bussen, når vi beslutter, hvor ofte den skal køre.

Måske skulle vi kigge på, hvor mange mennesker der kunne finde på at tage bussen, hvis den faktisk kom ofte nok.

For en tom bus er naturligvis lidt fjollet.

Men en tom bus, der kunne have været fyldt, fordi den kun kommer én gang i timen?

Det er næsten endnu mere fjollet.

Så næste gang jeg sidder på altanen og ser bilkøen vokse, vil jeg nok fortsætte med at tælle.

Én bil.

To biler.

Tre biler.

Og så en bybus.

Med plads til måske 30 mennesker.

Jeg kan allerede høre min indre matematiker hviske:

"Det regnestykke burde da være til at forstå..." 😉

Og hvis ikke andet, så er der i det mindste noget at kigge på, mens kaffen bliver kold.

             

Lad os fylde busserne igen - og undgå det evige problem med at finde en parkeringsplads ;-)

Altså ...... en win-win-situation!